Vi er stolte over at kunne præsentere Gilmosehaven – et nyt, harmonisk boligområde i naturskønne omgivelser på Gilmosevej i Tjørring. Her udbydes både attraktive villagrunde med udsigt til Løvbakkerne og arkitekttegnede dobbelthuse med gennemtænkte planløsninger og høj kvalitet i materialer og detaljering.
Dobbelthusene er designet med fokus på lys, funktionalitet og moderne familieliv. Boligerne rummer to børneværelser, mulighed for hjemmekontor, to badeværelser, praktisk bryggers samt en forældreafdeling med eget påklædningsrum. Det store køkken/alrum og stue danner boligens hjerte – et åbent, indbydende rum med direkte adgang til gårdhave og solrige terrasser.
Til hver bolig medfølger carport og skur, og der er mulighed for tilkøb af ekstra carport, større skur, øget lofthøjde i opholdsrum samt en energipakke med solceller og andre tilpasninger, der gør det nemt at skabe den bolig, der passer præcis til jeres behov.
Gilmosehaven kombinerer nærheden til naturen med kort afstand til skole, indkøb og byliv – et nyt boligområde, hvor arkitektur, komfort og hverdag går hånd i hånd.